SPIRITUELT

Mit besøg hos clairvoyanten

Som lovet, kommer der her et indlæg om mit besøg hos clairvoyanten jeg var forbi i sidste uge.

Til dem der ikke tror på det spirituelle, eller som hænger lidt mere til den skeptiske side – det er vidst bedre for jer, at finde et andet indlæg at læse end det her 😉

Inden jeg går i gang, skal jeg måske fortælle lidt om, hvad en clairvoyant kan bruges til, og hvorfor at jeg vælger at gå til en.

 

En clairvoyant kan se ind i fremtiden, og også tilbage i fortiden. De får beskederne oppefra – her kan der være tale om engle, åndelige vejledere og guider, afdøde og andre der kommer igennem med de beskeder til os som vi er klar til at få.

Det kan være en hjælp hvis du står ved en skillevej i livet, har brug for at få spredt lys på noget omkring dig selv, hvis du ønsker at få en bedre forståelse af dig selv og andre, eller hvis du ønsker at vide hvorfor at bestemte ting sker, og hvad der venter dig i fremtiden.

 

Her skal det lige siges, at lige meget hvad du får at vide hos en clairvoyant, så er vi som mennesker født med egen fri vilje, så intet af det der bliver sagt omkring din fremtid er skrevet i sten, og det er derfor fuldstændigt op til dig, hvad du vælger at bruge de informationer som du får til.

Du bestemmer selv vejen i dit liv, og der er muligheder og konsekvenser ved hvert valg – men det ved vi jo allerede godt.

Jeg vælger altid at gå til en clairvoyant, når jeg har brug for svar som jeg ved ingen andre kan give mig, eller hvis jeg ikke kan finde svarene i mig selv.

 

 

Nå, men hvad skete der så?

 

Jeg sætter mig ind i bilen, og køre et godt stykke ud på landet. Jeg er lettere nervøs, hvilket jeg altid er inden et besøg hos en clairvoyant – for hvad har de tænkt sig at sige?
Denne gang var jeg måske lidt ekstra nervøs, da der er sket meget det sidste stykke tid, både her i den fysiske verden, men også på det spirituelle plan, så jeg vidste på forhånd at det ville blive et interessant møde, og at der ville komme nogle ”store” beskeder ned til mig.

 

Da jeg ankommer, bliver jeg vinket over til en hytte. Jeg træder ind og bliver nærmest blæst bagover af den intense energi der er i hytten. Der er krystaller over det hele, på gulvet, i loftet, på hylder, overalt. Ligeledes er der figurer rundt omkring, og stole og sengen i midten er beklædt med de fineste stoffer og pelse. Der var rart.

Jeg sætter mig på en af stolene, og får herefter serveret lidt te og vand, og så er vi klar til at gå i gang.

Hun fortæller, at hun har ”kigget” lidt på mig inden jeg kom for at få en idé om, hvem det var der trådte ind ad døren hos hende.

Hun fortæller at hun til at starte med, var blevet i tvivl om jeg havde mistet jordforbindelsen, da hun så mine energier køre op og ned, op og ned. Men det var heldigvis ikke tilfældet.
Hun fortæller, at jeg har taget den universelle bevidsthed med ned til jorden da jeg blev født, og fortæller samtidig at dette kun er noget man ser meget sjældent.

 

Det er derfor muligt for mig, at gå fra almindelig dagsbevidsthed til universel bevidsthed, hvilket normalt kun er muligt via meditation, kanalisering osv.

Og her troede jeg at jeg bare gik og snakkede med mig selv lidt for meget til tider – men det er altså ikke tilfældet.

 

Hun fortæller, at jeg arbejder sammen med mange deroppe, og fortæller mig lidt om mine evner, hvad formålet er med dem, og hvad jeg skal bruge/bruger dem til her på jorden.

Og her er det første gang, jeg har siddet hos en clairvoyant og er blevet takket af både hende og de andre deroppe, for det jeg gør.

Ehm, jamen det var da så lidt?

 

Hvad det præcist er at jeg gør, og har sagt ja tak til at gøre inden jeg blev født herned, vælger jeg at holde for mig selv, indtil jeg er sikker på at jeg må fortælle det – allerede nu er jeg nemlig i tvivl om, hvor meget jeg egentlig må, og burde dele med jer af denne samtale med hende. Så tror at jeg lige hopper over til ”overskrifterne” af samtalen nu, så jeg ikke skaber ubalance i universet 😀

 

Hun spørger ind til om jeg husker at tale min sandhed, og dele de ting jeg ved med andre, da hun så noget sidde på mit hals chakra. Der måtte jeg jo erkende at de fleste ting holdte jeg for mig selv, da jeg mente at andre nok ikke ønskede at høre dem.
Her blev jeg stærkt opfordret til bare at komme i gang med at snakke, for folk havde brug for at høre hvad jeg havde at sige.

 

Hun fortæller også at mit hjertechakra er begyndt at åbne sig mere og mere, og at mit pandechakra (det tredje øje) følger med i den udvikling. Jeg vil derfor kunne begynde at opleve og se flere ting omkring mig, ind jeg hidtil har kunnet.

Hun fortæller også at jeg ikke længere kan ”gøre ondt” – ikke at jeg har gjort det før, men at jeg i min udvikling har mistet evnen til at gøre andre ondt. Jeg ville stadig kunne komme til at træde på nogle storetæer og ligtorne en gang imellem, men når jeg gjorde dette var det ganske enkelt meningen.

 

Det var da en ret smuk besked at få.

 

Hun fortæller også, at jeg vil begynde at følge min intuition og min hjerte/mavefornemmelse mere, og at jeg af den årsag nok ville komme til at opleve at få dårligere hukommelse.
Grunden til dette er, at når du tager valg baseret på intuition er det en umiddelbar handling, som der ikke er nogen logisk grund til – det sker bare. Kontra, hvis du bruger din logiske sans når du tager et valg, er det noget du først har skulle tænke over. Giver det mening?

 

Efter at have fortalt mig om mine evner, min spirituelle udvikling, og hvad der generelt sker med mig i øjeblikket på det plan, går vi over til de mere fysiske og ”materielle” ting i livet.

 

Job, kærlighed og bolig

 

Ja, det var nogle af de ting jeg gerne lige ville have belyst lidt mere, da jeg lige nu står og skal tage et valg i alle disse aspekter i mit liv.

Hun tuner ind, og fortæller lidt om hvor hun så mig arbejde og hvor – Her vælger jeg ikke at fortælle yderligere, men der er nu sendt 6 ansøgninger afsted til ”sådan” et job – Så kryds lige fingre 😉

 

Herefter taler vi lidt om kærlighed, og forholdet som jeg lige er kommet ud af. Der var nogle ting omkring det der blev belyst. Ting som jeg egentlig godt vidste,- men som altid er det nu meget rart lige at få en bekræftelse, selv på de ting man godt ved i forvejen.

Hun fortæller samtidig, at der er en mand der står og tripper for at få lov til at komme til mig, og at dette vil være ham jeg skal tilbringe mit liv med. Spændende!

 

Hun vidste dog ikke helt om jeg var klar endnu,- ikke fordi jeg ikke var klar til at give og modtage kærlighed, men mere på grund af min spirituelle udvikling, som er vigtig for mig bliver accepteret og forstået. Så det var i hvert fald vigtigt, at han ligesom var indstillet på, hvad der kom til at ske med mig indenfor den nærmeste fremtid, så han ikke stod helt forvirret efter et halvt år og tænkte ”Hvem er du?” 😀

 

Nå, efter kærlighedssnakken er vi inde over bolig.

Hun mente at det ville komme til at gå forholdsvis hurtigt, og at jeg nok havde et hjem igen indenfor en lille måneds tid – feeedt!

 

Det var så lidt af det der skete, og det jeg fik fortalt hos clairvoyanten i denne omgang – besøget tog over 2 timer, så det er kogt rimeligt ned 😉 (ja, tro det eller ej).

 

Nå, men hvad er der så sket efter besøget?

Jo, jeg var allerede oppe og kigge på en lejlighed for et par dage siden..

Lejligheden var rigtig fin, kæmpe stor, og til en fornuftig pris også, men… den føltes bare ikke rigtig, og har aldrig været i tvivl om, når jeg har kigget på hverken hus eller lejlighed, om jeg skulle bo der eller ej.

Og det er virkelig første gang jeg har måtte ringe til en udlejer, for at sige at jeg var nødt til at sove lidt på det. Mine svar har altid været ja, eller blankt nej til boliger.

 

Dette irriterede mig faktisk grænseløst, at jeg lige pludselig kunne være i tvivl.

 

Og her måtte jeg igen lige tale lidt med mig selv – For hvorfor var det at jeg ikke bare sagde nej, hvis den ikke føltes rigtig for mig? Var det fordi, at jeg måske havde en følelse af, at jeg ”burde” tage den, grundet min situation lige nu, hvor jeg skiftevis bor sådan lidt rundt omkring?

Eller var det af frygten for, at der ikke ville komme en bedre lejlighed, hvis jeg nu sagde nej til denne her?

Jeg valgte at gå med min første følelse, som var ”her kan jeg ikke lige se mig selv bo”.

 

Så jeg valgte altså at takke nej tak til denne lejlighed, for det var nu en gang mig der skulle bo der, og ingen andre, – så hvorfor skulle de lige pludselig tages med ind i min beslutning omkring et sted at bo?

Fjollet hvordan ens logiske tankegang, kan være noget så ulogisk til tider, ikke?

Moralen her må være, at du virkelig ikke skal gøre noget der ikke føles rigtigt, og ligeledes skal du ikke tage beslutninger for dit liv, med tanke på hvad andre mener og syntes om det.

 

Hvis du gør det, bliver du squ nok aldrig rigtig lykkelig, og det er i grunden det vigtigste.

Så sig ja, når det føles rigtigt for DIG, og sig nej når det ikke gør. Ganske enkelt.

 

Jeg ved, at jeg ved at have sagt nej tak til denne lejlighed, har givet plads til at noget bedre kan finde vejen til mig – For det er nu en gang sådan universet fungere, – om du tror på det eller ej.

 

– Og det var det jeg havde for denne gang – Tak fordi du læser med!

 

 — Information —

Jeg har efter besøget, besluttet mig for at starte fjernhealing op igen. Hvilke behandlinger jeg tilbyder, priser osv. vil derfor snart igen være tilgængelig på siden her. Hvis du allerede nu ved at du ønsker en tid, kan jeg kontaktes på 20824091, eller du kan vælge at udfylde kontaktformularen og give mig besked, så kontakter jeg dig.

 

 

Vil du dele med andre Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *