HVERDAG

Resultatet af en persontypetest

Faldt tidligere over en persontype-test på Jobindex.dk, da jeg endnu en gang sad og kiggede efter mit job nr. 2.

Så den var jeg da lige nødt til at prøve!

Testen går ud på, at man svare på en masse spørgsmål, hvorpå man får 2 svarmuligheder – så trykker man på den, der bedst stemmer overens med hvordan man er som person.

Nemt. Og sjovt.

 

Da jeg gennemgår resultaterne af hvordan jeg er som person, kunne jeg ikke lade være med at sidde og trække lidt på smilebåndet – for resultatet var rimelig præcist.

 

Især resultatet omkring min måde at træffe beslutninger på, fik mig til at grine og samtidig tænke tilbage på arbejdssituationer, hvor jeg har skullet træffe beslutninger, og om hvordan jeg gør det.

 

Resultatet taler for sig selv, og med 8 “rigtige” ud af 8, er jeg den følende type, og det er også på den måde jeg bedst kan lide at træffe beslutninger.

 

Jeg ER nemlig, som resultatet også så fint beskriver, bedøvende ligeglad med hvilke karakterer du har, og hvilken skole du har gået på, og hvilke jobs du tidligere har haft – Kan jeg lide dig, eller kan jeg ikke? Hvad kan du bidrage med som menneske?

 

Det er udelukkende den måde jeg træffer beslutninger på – via mine følelser, holdninger og mine værdier som menneske.

 

Eksempel :

Især jobinterviews med mulige kandidater til at varetage jobbet som deltidsansat i min tid som afdelingsleder, var bare én af de situationer, hvor min måde at tænke og træffe beslutninger på kom til udtryk.

Nogle nåede da heller aldrig til jobinterviewet, hvis jeg først havde fået fingre i, eller set deres ansøgning.

Krølle, krølle, og så i papirkurven! – ”Michael Jordan scores! – Booom!”

Dette lyder måske en anelse køligt og arrogant, men en ansøgning hvorpå der er klistret et billede af en 16-årig pige, iført en top, røde kysselæber der laver duckface, samtidig med at brysterne nærmest er sat fast under hagen, med et blik i øjnene der siger ”Ta’mig!” – Det kan og vil jeg altså bare ikke arbejde med. Hurtig beslutning, booom!

Har uhyre svært ved at se, hvad sådan et billede overhovedet laver på en jobansøgning, da det nok nærmere hører hjemme et sted som … ingen steder.

 

Nå, jeg ville nu egentlig bare give dig et hurtigt indblik i testen, og wupti wupti, så fik du lige lidt af en anden historie også 😉

Hvis du selv kunne tænke dig at tage testen omkring hvilken persontype du er, så kan du finde den inde på Jobindex.dk, oppe i menuen til venstre. God fornøjelse!

 

Ha’ en dejlig aften! 🙂

 

 

 

 

 

 

Vil du dele med andre Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *