EN PIGES BEKENDELSER

Kaffedates og mænd der er fulde af lort!

 

Måske du læste mit indlæg i går, omkring én af de ting, som jeg har svært ved at forstå – nemlig hvorfor at nogle mennesker siger noget, som de alligevel ikke mener, eller har tænkt sig at gøre.

Hvis du ikke har læst indlægget, så kan du læse det her:

“Én af de mange ting, som jeg ikke forstår…”

 

Nå, men nu til hvad dette indlæg kommer til at handle om, nemlig kaffedates og om mænd der er fulde af lort. (Kvinder er det også, det ved jeg)

Skål i kaffe

Jeg havde for et stykke tid siden besøg af en mand til en kop kaffe – altså en såkaldt kaffedate.

Det gik godt.
Kaffen var god.
Snakken var god.

Inden han gik, sagde han også, at jeg så kunne komme op til ham næste gang.

Så jeg tolker dette, som om at det må jo betyde at han altså syntes at vi skulle ses igen.

Godt.

Da han er kørt, skriver jeg en besked : ”Tak for hyggeligt besøg”, hvorefter at han svare : ”Ja, det var super hyggeligt, det må gentages snart!”.

Igen tolker jeg altså dette, som at han stadig syntes at vi skal ses igen.

Godt.

 

Dagene går

Ja, dagene går, og beskederne frem og tilbage mellem os er nu minimale, for til sidst at gå over i ingen kontakt.

 

Her er det så, at damen begynder at undre sig.

Og nu kan jeg jo godt lide at blive klogere på mennesker, og ikke mindst deres handlinger – og især når jeg syntes at der er noget der ikke helt stemmer overens.

Så jeg beslutter mig selvfølgelig for, at indvie ham i mine tanker, og jeg skriver derfor og spørger ham, om jeg måtte spørge ham om noget.

Det skrev han at jeg selvfølgelig gerne måtte, så…

Jeg smider en besked afsted hvor der står : ”Når nu du sagde at du syntes vi skulle ses igen, og der efterfølgende ikke rigtig er nogen kontakt, så?
Fandt du noget der var mere interessant, eller var jeg bare ikke interessant nok?

Gør ham samtidig opmærksom på, at jeg kun spørger for at blive klogere, og at det derfor også bare skal betragtes som et åbent spørgsmål, og ikke en anklage.

 

Nu bliver det sjovt! For ved du hvad han svare mig?

 

”Mmm… mindes ikke at have sagt at jeg syntes vi skulle mødes igen.
Du virkede rigtig sød, men følte på ingen måde at der var nogen gnist da vi mødtes. Og nej, fandt ikke noget der var mere interessant, er stadig alene og single”.

Da jeg læste den, begyndte jeg at grine – Seriøst?!

”Mindes ikke at have sagt at jeg syntes vi skulle mødes igen…” – hvad for en slags medicin havde han haft taget lige præcis den dag, der gjorde at han pludselig ikke kunne huske hvad han sagde op mod 3 gange?

Og i stedet for at tage ansvar for egne ord og handlinger, så stikker han halen mellem benene, med intet andet end én stor løgn, omkring pludselig ikke at kunne huske eller mindes hvad han selv havde sagt eller skrevet.

 

Hvorfor ikke bare sige sandheden, som i dette tilfælde nok var – Jeg er bare ikke interesseret?

Det havde været ganske acceptabelt at skrive, for det havde jo blot været sandheden.

Jeg valgte ikke at gå i yderligere dialog omkring hvad han lige præcist havde sagt eller skrevet, for det var ikke blevet kønt – det er sandheden.

 

Og sandheden kan man emmer’væk forholde sig til, modsat mænd der er fulde af lort.

 

 

Vil du dele med andre Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *