HVERDAG

“Gode mennesker har det altid godt…”

Fik forleden dette svar, da jeg spørger én bekendt jeg møder på vejen om hvordan det går…

”Gode mennesker har det altid godt… høhø!”.

 

Det kom jeg til at tænke lidt nærmere over efterfølgende, for har egentlig altid syntes at lige præcis det udsagn med at gode mennesker altid har det godt, er noget værre fis!

 

For hvem afgør om du er et godt menneske i første omgang?
Det har du altså ikke selv muligheden for at udnævne dig selv til – for mon ikke, at vi alle så ville være gode mennesker, hvis vi selv kunne vælge?

 

Om du oprigtigt er et godt menneske, det må dine omgivelser og dine nærmeste da være de bedste til at svare på, og nu var det jo ikke dem jeg spurgte omkring dit velbefindende, vel?

Og har gode mennesker det så altid godt?

Gu har de da ej.

 

Mennesker, om de så er gode eller ”dårlige”, rammer da op til flere gange deres hoved ind i en mur, eller får nogle udfordringer serveret med et cykelbud fra oven, hvor de må erkende ikke at have det godt.

Har de det måske godt når deres hund dør? Ja, eller blot deres hamster?
For ikke at tale om, når et familiemedlem de havde kært går bort? Og hvad når de ligger syge i en uge?

Har de det så altid godt?

Nej, gu har de da ej.

 

Men måske mødte jeg bare denne bekendt på et godt tidspunkt i vedkommendes liv, hvor det hele bare kørte på skinner.

Jamen, det er squ da fantastisk!

Men så kunne svaret jo meget vel have været ”Det går rigtig godt for tiden.. bla bla…”.

Hvis jeg havde fået dette svar, var der også større sandsynlighed for, at jeg var blevet hængende lidt længere, for at høre lidt om, hvad det nu var der var så godt for tiden.

Men når du står og “lyver” mig lige op i ansigtet, og prøver at bilde mig ind at et menneske, godt eller ej, altid har det godt, ja – så har jeg squ travlt med at komme videre til…

Jeg skulle ikke noget, andet end videre…

 

Og hvis du er én af dem, der kan finde på at svare folk med “Gode mennesker har det altid godt..” – så prøv selv at tænke lidt nærmere over udsagnet, og spørg dig selv om det så i grunden er rigtigt det du står og siger, eller om det blot er fordi at du ikke ønsker at tale med vedkommende du er rendt ind i.

Det er der jo ikke noget forkert i, da det ikke er alle mennesker vi ønsker at kommunikere med, og lukke ind i vores liv – og fred være da med det.

Men hvis ikke det er tilfældet, så tænk også lidt over, hvor overfladisk og uinteressant et svar som “Gode mennesker har det altid godt..” egentlig er – For hvad vil du have at folk svare?

“Det har du ret i, for ja, du er vel da nok bare et godt menneske,- så hvorfor skulle du dog ikke have det godt?” – Har du overhovedet nogensinde hørt folk sige dette til nogen?

Nej vel? Og det kommer du sikkert heller aldrig til..

Så prøv for din egen, og ikke mindst andres skyld at gøre samtalen bare lidt mere interessant – hvis du har svært ved dette, så læs eventuelt dette indlæg : “Samtalen mellem mennesker – “Jeg har det fint..” , som omhandler noget aller samme emne.

 

Og det var virkelig så lidt…

 

 

Vil du dele med andre Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *