HVERDAG

Et halvt år efter…

Ja, meget er sket siden at jeg sidste gang satte mig bag tasterne for at skrive et indlæg til jer, så mon ikke at det er ved at være på tide efter et halvt år…

Her kunne jeg starte med at beklage min stilhed og manglende aktivitet på bloggen, men det vælger jeg ikke at gøre. I stedet for, vælger jeg at sige tak til jer, som stadig et halvt år efter besøger bloggen. Tak for jeres kommentarer, og den tid som I har brugt på at læse med.

 

Nå, men lad os så komme i gang, så I også kan få et indblik i hvad der er sket på det halve år hvor jeg har været fraværende på bloggen..

 

Et halvt år siden – d. 26 Maj

D. 26 maj, møder jeg en fantastisk nordjyde. Ja faktisk syntes jeg at han er så fantastisk, at jeg vælger at flytte ind hos ham ugen efter. Dette er han selvfølgelig klar over, så det er altså ikke fordi at jeg pludselig stod udenfor hans dør med en masse flyttekasser 😉

Han henter selv mig og mine ting, hvorefter vi kører over broen, på vej mod en fælles fremtid.

Og lige så fantastisk og spændende som det måske lyder, lige så skræmmende og angst provokerende har det været at skulle forlade alt og alle man har kendt til, for at starte på dette nye kapitel i ens liv.

Og på trods af, at jeg har nemt ved at snakke med mennesker, og indgå nye bekendtskaber, så er det altså bare ikke nemt at skulle begå sig i en helt ny landsdel, og en helt ny by, uden noget kendskab til nogen som helst, foruden hans venner og omgangskreds selvfølgelig.

Og det virker altså bare langt sværere at skulle finde nye venner i en alder af 30 år, end det var da man var 20. Måske du kan genkende netop dét, ude på den anden side af skærmen?

For det er ligesom om, at jo ældre man er blevet, jo særere er man måske også blevet. Interesserne er indskrænket en del, og det er bestemt ikke alle mennesker der siger én noget længere, og det er som oftest ganske få man føler man har noget tilfælles med. Og meget ofte så lidt, at der ikke er nogen grund til at indgå i en relation.

Så selv om det har været ganske fantastisk at møde ham, og påbegynde dette nye kapitel i livet, så har, og er det fandme også ensomt.

 

Nå, men da jeg er kommet herover, er vi allerede blevet enige om forinden, at vi skal finde en fælles lejlighed, så jeg ikke har følelsen af at bo hos ham. Efter 2 måneder er den fundet, og vi kan flytte ind i vores nye hjem, som har alt hvad man kunne ønske sig af en lejlighed.

(På nær en altan, så altså ikke alt.)

Foruden ny lejlighed og flytning, er jeg i mellemtiden også startet på nyt arbejde. Denne gang på et bosted for autister og udviklingshæmmede.

I starten er jeg glad for det, da det er et meget stille og roligt arbejde, hvilket også ”tvinger” mig til at komme ned i gear.

Dog må jeg erkende efter 3 måneder, at det bliver aaaalt for stille til mig på lang sigt, og da der samtidig grundet nedskæringer og lukning af et andet tilknyttet bosted skal afskediges folk, vælger at tage imod en opsigelse, og ikke at tage imod tilbuddet om at blive ansat som vikar i alle de tilknyttede huse.

Under min opsigelsesperiode, finder jeg nyt job, som jeg også starter på i samme periode. Men allerede efter 14 dage der, må jeg kaste håndklædet i ringen og aflevere mine nøgler igen.

Dette var på en døgninstitution for børn og unge voksne med (meget) særlige behov. Dette miljø var simpelthen for hårdt for mig at være i, hvilket min krop også gav mig tydelige signaler omkring.

 

Nå, så hvad nu et halvt år efter?

Jeg sidder og skriver dette indlæg til jer derude på den anden side af skærmen, og skal samtidig i gang med (igen) at finde ud af hvad jeg vil være når bliver ”voksen”.

Ved ikke hvorfor at det tilsyneladende skal være så svært for mig at finde ud af, men det er det altså.

Heldigvis er der da lidt hjælp at hente til dette, og jeg har derfor bestilt tid hos en clairvoyant på tirsdag – måske at jeg så kan blive lidt klogere på mig selv, og hvad jeg skal i fremtiden.

Men indenfor den nærmeste fremtid, ja rettere sagt mandag, kan jeg fejre halvårsdag med nordjyden – For det er nu et halvt år efter…

 

Tak fordi at du læste med – Vi ses!

Vil du dele med andre Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

2 thoughts on “Et halvt år efter…

  1. Eeej, hvor dejligt med et nyt, opdaterende indlæg! Stort tillykke med kærligheden – jeg sender masser af god energi i jeres retning ❤️
    PS: hvor er “like” knappen til indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *